VORES HISTORIE
Fonden Mindsteps Videncenter blev stiftet den 10. september 2009 i Holte af en gruppe forældre, der ønskede at skabe et træningscenter for børn og unge med funktionsnedsættelser, som blev hjemmetrænet.
Videnscenteret skulle også være med til at udvikle og udbrede viden om neuro-rehabilitering.
Det første Mindsteps træningscenter åbnede 1. januar 2010 i Holte.
Hjemmetrænende forældre, der ønskede det, kunne nu yde den ekstra indsats sammen med ligestillede ved at træne dagligt i et center som et supplement til at træne hjemme. Den intensive træning havde fokus på at udvikle barnets/den unges færdigheder for på sigt at kunne blive mere selvhjulpen og mindre plejekrævende. Drivkraften bag udførelsen af træningen var forældrene og ikke som vanligt konventionelle behandlere. Forældrene blev uddannet af særlige hjemmetræningsmetodeudbydere til at kunne varetage den specielle træning.
Der havde ikke tidligere været fokus på at træne børn/unge med funktionsnedsættelser i fælles træningscenter med præcis de træningsfaciliteter, som denne målgruppe havde brug for.
Det har i de forløbne år vist sig at blive en succes, og træningscenteret Mindsteps er flyttet til større lokaler i Herlev for bl.a. at kunne tilgodese den voksende børne/unge gruppe.
I august 2018 åbnede Mindsteps en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – Mindsteps STU – for fire unge, som er blevet 18 år og tidligere har hjemmetrænet.
I januar 2019 åbnede Mindsteps endnu en afdeling af træningscentret i Horsens.
I oktober 2022 åbnede Mindsteps et aktivitets- og samværssted Mindsteps AKTIV for de første unge.
December 2022: Mindsteps modtager Herlev kommunes Handicappris 2022
Læs mere om vores afdelingerne her – Jylland og Sjælland
Se mere om Mindsteps her: Video om Mindsteps